Tjekliste til flytterengøring

30 May, 2023

Enhver fraflytning kræver grundig rengøring

Skal du flytte fra et lejemål, enten som privatperson eller som virksomhed, er det ofte forbundet med en grundig flytterengøring. Det er god stil, at man forlader et lejemål i god stand og rengjort, så man ikke efterlader et stort rod til udlejeren. Det er også en god idé at rydde op og gøre rent for din egen skyld, fordi udlejeren vil bruge dit depositum til at sætte lejligheden i stand for og gøre den klar til næste lejer, som kan flytte ind i ren lejlighed.

Her kommer derfor en liste til dig, der snart skal flytte og ikke ved, hvor du skal starte med at gøre din lejlighed ren.

Det skal du gøre i alle rum

Hvis du ikke ved, hvor du skal starte, kan du begynde med de store ting, som skal gøres i alle rum i din lejebolig. Flytterengøringen kan starte, efter du har fået flytte alle dine ting, så du kan komme til. Start med at støvsuge, så du kommer i bund med alt støv, der har samlet sig under møbler, og hvor du ikke har kunnet kommet til. Det gælder også i indbyggede skabe og skuffer.

Herefter kommer de lidt mere besværlige, men nødvendige ting, som kan gøre en stor forskel for dit depositum. Flytterengøring inkluderer nemlig også afvaskning og rengøring af alle karme, fodlister og paneler, alle døre (både på den indvendige og udvendige side samt toppe), lampeudtag og stikkontakter og vinduer (også både indvendigt og udvendigt). Støv radiatorerne af og vaske dem derefter med en klud. Husk bagsiden, hvor der kan samle sig rigtig meget støv.
Når du er helt færdig med alle rum, er det sidste du skal gøre at vaske gulvet, så du er sikker på, at gulvet er rent, og at du har fået det hele med i alle rum.

Det skal du gøre i de enkelte rum

I køkkenet:

Køkkenet er tit et sted, hvor flytterengøringen tager ekstra tid, fordi snavs, fedt og madrester samler sig, selvom man ofte gør rent. Her skal komfuret rengøres, ovnen skal have en grundig rens sammen med emhætten. Køleskab og fryser skal aftørres og afrimes, opvaskemaskinen skal afvaskes og filtrene renses.

På badeværelset:

At fjerne kalk er ofte en stor opgave på badeværelset. Vask bruseniche, fliser, håndvask og toilettet grundigt for kalk og snavs. Herefter skal afløb og vandlåse renses og vaskes. Husk også ventilationen, som bør støvsuges. Kalk på vægge, armaturer brusehoved skal ofte skrubbes væk med håndkraft og kraftige rengøringsmidler. Snak eventuelt med din udlejer om, om der er rengøringsmidler, du ikke må bruge og som eventuelt kan skade fliserne.

Relaterede indlæg

Hvad synes du?

Seneste indlæg på Godt Studie