Hvad er et godt indeklima?
Indeklima er en term, som ofte bliver nævnt i forbindelse med en sund bolig og et godt helbred. Dette skyldes, at indeklimaet er uhyre vigtigt, når det handler om at skabe helbredsfremmende omgivelser for dig selv og din familie. Men selvom du måske allerede er klar over dette aspekt af begrebet, kan indeklimaet virke lidt ukonkret, når det florerer i den daglige tale.
Men indeklima er faktisk ret ligetil at forstå, når det beskrives direkte. Det handler nemlig i al sin enkelthed om den luft, der cirkulerer indenfor i din bolig, på kontoret eller et helt tredje sted. Alle indendørsarealer har et indeklima, og det er blot et spørgsmål om, hvorvidt det er et sundt eller usundt indeklima.
Et godt indeklima defineres ved, at der er frisk luft i lokalet. Det vil sige, at der er rigeligt med oxygen, mens CO2-mængden er begrænset. Derudover har indeklimaet noget med luftens fugtighed at gøre. Ved et dårligt indeklima vil luftfugtigheden være høj, og det kan i værste tilfælde medføre forekomst af skimmelsvamp.
5 gode råd til at skabe et godt indeklima
Hvis du har et dårligt indeklima i din bolig eller på arbejdspladsen, vil det betyde, at du vil døje med et lavt energiniveau og tilbagevendende hovedpine. Hvis indeklimaet tilmed har skabt vækst af skimmelsvamp, vil du kunne risikere at udvikle forskellige sygdomme som for eksempel astma. Derfor er det vigtigt at etablere og bibeholde et godt klima indendørs. Her får du 5 effektive tips til netop det:
- Luft ud flere gange dagligt.
Hvis du lukker ren luft ind i 5-10 minutter 2-3 gange dagligt, vil det gøre en kæmpe forskel for dit indeklima.
- Hold hjemmet rent.
Renlighed understøtter et godt indeklima. Hvis du mangler inspiration, kan du finde en masse effektive rengøringstips her på siden.
- Pynt med planter.
Planter optager CO2 og udskiller oxygen. Derfor vil planter helt naturligt bidrage til en sund luftbalance i hjemmet.
- Hold boligen varm.
Fugtigheden stiger i din bolig, hvis temperaturene bliver for kolde. Derfor bør du opretholde omkring 22 grader året rundt.
- Tør vasketøjet udenfor.
Vådt vasketøj udskiller fugtighed i den omkringliggende luft. Derfor er indendørs tøjtørring rigtig dårligt for indeklimaet.
Godt indeklima og mærkbar energibesparelse
Nogle af tiltagene, som skaber et godt indeklima, har ofte flere plusser. Du kan eksempelvis spare en masse på elregningen, når du indfører de 5 tips i din hverdag. Hvis du bliver god til at lufte ud i din bolig, behøver du for eksempel ikke at tænde for emhætten under madlavningen. Du kan blot nøjes med at åbne vinduet i køkkenet. Det virker måske som en lille ting, men i det store regnskab løver det op. Den hyppige udluftning vil også være med til at skabe et godt temperaturniveau i boligen, så du slipper for at bruge strøm på aircondition og unødig opvarmning. Din mission med at etablere et sundt indeklima vil dermed smitte positivt af på dit elforbrug, hvilket er ekstra kærkomment i disse tider.



